Seværdigheder

 

 

 

 

Sankt Bendts Kirke i Centrum af Ringsted rummer mange kongelige og adelige grave, heriblandt kongerne Valdemar den Store, Knud 6., Valdemar Sejr, Erik Menved og Erik Plovpenning. Næst efter Roskilde Domkirke er det den kirke i Danmark der har flest konger begravet.

 

 

Ringsted svømmehal og badeland blev indviet i august 2007 og består af 2 sale: Svømmesalen og varmtvandssalen.

Svømmebassinet
har en temperatur på 27º og er 25 meter x 20,5 meter.
Der er 1 meter - og 3 meter vipper.
Adgang til bassin via trappe.
Lege-/Undervisningsbassinet
er på 30º. og har modstrømskanal, boblezoner, massagedysser og springvand.
Der er støttegelænder på bassinsider. Adgang til bassin via trappe.
Soppebassinet
har en temperatur på 30º.
og en dybde på 0,38 m
Adgang til bassin via trappe.

VARMTVANDSSALEN
- lufttemperatur 31º og har boblebænk, kørestolsrampe, trappe samt støttegelænder på bassinsider.Rekvisitter: Bælter, plader, svømmefødder, waterjogging-sæt, bolde, ringe og meget mere (udlånes af livredderne efter behov)


Ringsted Å afvander det midtsjællandske højland og danner afløb til Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø.
Lige nord for Ringsted danner den Torpet mose, som bærer tydelige spor af tidligere tiders tørvegravning.
Der er anlagt en sti langs åen fra Høm Mølle til Holbækvej, således at man kan færdes nogenlunde tørskoet året rundt og nyde naturen og især det rige fugleliv. Der er offentlig adgang til at fiske med stang fra den østlige åbred.

Ved Havemøllebroen er anlagt en handicapvenlig fiskebro. Du behøver ikke fiskekort ved fiskebroen.

Hvis du skal fiske andre steder, skal du huske et gyldigt fiskekort, hvis du er mellem 18 og 65. Dags- og årskort fås på posthuset.

Kort over området kan rekvireres hos Ringsted Turistinformation, Nørregade 100.

 

RingStedet er det hyggelige center med den gode stemning og den lige så gode service i flere end 30 butikker. Uanset om du går efter shopping, fitness eller en lækker frokost, så finder du det hele under samme tag i RingStedet.

 

 

Ringsted Premier Outlets er Danmarks eneste outletby med 27 flotte mærkevareoutlets til dig, der elsker et godt tilbud, men ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Her sparer du altid 30-70% i forhold til vejledende udsalgspris!

 

 

Ringsted Kongrescenter

 

Ringsted Kongrescenter er stedet, hvor musik og teater kan opleves ligesom stedet også er et dejligt kursus- og konferencecenter.

Som musikhus arrangeres årligt 40-60 koncerter. Fra Elain Paige, Roger Whittaker, Kim Larsen og Kjukken til Sjællands Symfoniorkester.

Der skal være stjernestunder for enhver smag og til alle aldersgrupper, når Kongrescentret skal betjene det sjællandske kulturområde.

 

En bondekarl fik sit livs forskrækkelse, da det en nat i 1830erne pludselig begyndte at spøge ved jættestuen i Øm nær Roskilde.

Jættestuen i Øm ved Roskilde blev opdaget i 1832, da tre sønner fra Øm Klostergård under opgravningen af kartofler holdt et hvil på toppen af den forhøjning, som var i landskabet. Her opdagede den næstældste af brødrene et hul ind i højen, og dermed var nysgerrigheden vakt. Den følgende søndag gik de i gang med at grave i højen og fandt her jættestuens indgang.

 

 

Haraldsted nord for Ringsted ligger en ruinet stykke inde på en mark ,og med gumlende, undrende køer som tilskuere kan man nærme sig denne ad en indhegnet publikumsadgang over engen. Det er besværet værd, for de tilsyneladende uanselige murrester i godt en halv meters højde har forbindelse til en af danmarkshistoriens største politiske begivenheder, - mordet på Knud Lavard.

 

 

Gyldenløves Høj er Sjællands højeste punkt 125,5 m over havoverfladen.

Gyldenløves Høj ligger i Bidstrup-skovene i Jystrup Sogn mellem Ringsted og Hvalsø.

       

Skjoldenæsholm Gods

Smukt placeret mellem søer, bølgende bakker og fredfyldte skove ved Sjællands højeste punkt ligger godset Skjoldenæsholm.

Historisk går Skjoldenæsholm tilbage til middelalderen, men de nuværende hovedbygninger er opført i stilren nyklassicisme i 1766.
Siden 1794 har Skjoldenæsholm været i slægten Bruun de Neergaards eje.

Skjoldenæsholm er idag et smukt restaureret og veludstyret hotel-, kursus- og kongrescenter med alle moderne bekvemmeligheder. Der er offentlig adgang til den smukke park for hotellets gæster, ligesom der er afmærkede stier til friske traveture i det smukke og historiske landskab.

På godsets jorder er der nu anlagt 2x18 hullers golfbaner af international standard og kun få hundrede meter fra Skjoldenæsholm vil det være nærliggende at besøge Sporvejsmuseet og få en køretur i de gamle sporvogne.

 

 

Allindelille Fredskov ved Ringsted

 

Allindelille Fredskov ligger på Sjælland ca. 5 km nordvest for Ringsted. Den fredede del af skoven er på ca. 65 ha. Skoven er botanisk interessant fordi kalken ligger højt under mulden, så kalkelskende planter har lettere ved at etablere sig. Og så er det en lysåben skov, netop fordi træer har lidt svært ved at etablere sig, når kridtet ligger så tæt på overfladen.

Det er en lille fin skov, der åbner sig for skovgæsten, der besøger Allindelille. Skoven kan med rette bære betegnelsen naturperle. Her er store bøge, klukkende bække og skovsøer og ikke mindst mange spændende planter.

Skee Ismejeri
- sætter nye standarder indenfor is produktion. Vi producerer udelukkende økologisk is uden tilsætningsstoffer.

Kun i den lille del af søen - også kaldet Tivolisøen, må der bades.

Birkegårdens Haver ved Ruds-vedby.

 

Et udflugtsmål for hele familien – haveanlæg på 30.000 m2 – bondegårdens dyr, 4 legepladser, go-kartbane, minigolf og meget meget mere for børn.

For børnene – mange søde dyr bl.a. kaniner og ponyer. Der er også fire legepladser: Tårnlegepladsen, naturlegepladsen med bl.a. bålplads, Børnegården (der er en træbondegård for de mindste) og den indendørs legeplads Tumlegården med nyheden “gokartbane”. Lad børnene opleve landidyl ved at kæle med de forskellige tamme dyr i dyrefolden, boltre sig på legepladser, spille minigolf, fodre fisk og ænder i søerne eller løse de populære stifinderopgaver rundt omkring i alle haverne. For børnene er der også Halloween i efterårsferien med gys og kreativitet og til jul er der halmhule, krybbestald, legeområde m.m. og masser af julehygge.

Den dansk/engelske have – 7.000 m2 er en blomsterpragt: Blomsterpragten starter i april med tusindvis af løgplanter og fortsætter hele sommeren med en farvepalet af alle slags spændende blomster i sirlige farveopdelinger. Mange sjældne træer, buske, roser, stauder og klatreplanter er begyndelsen til en plantesamlerhave.

Den japansk inspirerede have – 10.000 m2 – med enkelhed og ro. Haven består af flere haveafsnit: Vandrehave med to søer og mange detaljer – Nyhed: 10 m langt vandfald. Meditationshave til fordybelse. En elegant murhave. Sandhave, japanernes “almindelige” have. Klosterhaven – med ca. 200 krydder- og lægeurter i højbede. Præriehave – med elegante græsser og tørketålende stauder. Kunstnerhave – med skiftende udstillinger.

Egeskov – 8.000 m2 – idyllisk fredfyldt natur: En smuk håndsmedet bro over Bjørnvad Å fører ind i egeskoven, der er blevet forskønnet med Rhododendron, Klematis og hvide buskroser.

Butik Linjen – en oplevelse i sig selv: Den store butik har gaveartikler, tøj, specielle madvarer, krukker og et udvalg af blomster

Café Klokkeblomst – hvor man hygger sig: I caféen kan købes lækre måltider, kaffe, øl, m.m. Også meget velegnet til grupper. Der er åbent for selskaber og private fester året rundt. Flere steder til medbragt mad samt grill til rådighed (medbring selv kul eller køb det i butikken). Og husk at sætte hele dagen af!

I Birkegårdens Haver får hele familien en oplevelse med hjem!

 

 


 

 

 

 

info@skee-bedandbreakfast.dk  mobil 30421448

Bed and Breakfast Ringsted